Business i Guldborgsund: Større tilfredshed ændrede ikke på manglen på arbejdskraft
September 2026 blev præget af en blanding af erhvervslivets egne vurderinger, kommunale prioriteringer og fortsatte rekrutteringsbehov i Guldborgsund Kommune. En lokal erhvervsundersøgelse viste større tilfredshed blandt de deltagende virksomheder, men også fortsatte problemer med at skaffe arbejdskraft. Samtidig blev kommunale opgaver og erhvervsrettede funktioner slået op, mens budgetaftalen for 2026 fastholdt fokus på erhvervsservice, virksomhedstiltrækning og motorvejsnære erhvervsarealer.
Kort overblik
September måneds tydeligste erhvervssignal kom fra en undersøgelse blandt 65 virksomheder i Guldborgsund Kommune. Virksomhederne repræsenterede tilsammen mindst 1.770 arbejdspladser, svarende til 12 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Resultatet viste, at virksomhederne var blevet mere tilfredse, men at manglen på arbejdskraft fortsat var en konkret udfordring for flere af dem.
Kommunens erhvervspolitiske ramme var samtidig fastlagt i budgetaftalen for 2026. Her blev samarbejdet med Business Lolland-Falster om at tiltrække nye virksomheder og udvikle eksisterende virksomheder videreført. Aftalen koblede erhvervsfremme direkte til jobskabelse og til kommunens mulighed for at finansiere velfærdsopgaver gennem et stærkt lokalt arbejdsmarked.
Ved udgangen af måneden søgte Guldborgsund Kommune blandt andet en miljømedarbejder med opgaver rettet mod virksomheder og landbrug. Stillingen omfattede sagsbehandling, tilsyn og miljøgodkendelser. Opslaget viste, at kommunens myndighedsopgaver over for erhvervslivet fortsat krævede specialiserede medarbejdere, navnlig på miljøområdet.
Virksomhederne var mere tilfredse, men arbejdskraftmanglen bestod
Den 2. september blev resultaterne af en erhvervsundersøgelse offentliggjort. 65 virksomheder fra Guldborgsund Kommune deltog, og de repræsenterede mindst 1.770 job. Undersøgelsen gav dermed et indblik i en del af det lokale erhvervsliv, men den omfattede ikke samtlige virksomheder i kommunen. Resultaterne kunne derfor bruges som et lokalt temperaturmål, ikke som en fuldstændig opgørelse af alle virksomheders forhold.
Virksomhedernes tilfredshed var steget sammenlignet med tidligere målinger. Det var en positiv udvikling for kommunens arbejde med erhvervsservice, fordi virksomhedernes vurdering af kontakten til kommunen havde betydning for, hvor let det var at få afklaret spørgsmål om myndighedsbehandling, etablering og udvikling. Undersøgelsen viste dog samtidig, at en bedre oplevelse af kommunen ikke fjernede de strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet.
Arbejdskraftmanglen blev fortsat fremhævet som et problem. For virksomhederne betød det, at ordrer, produktion og udvidelser kunne blive vanskeligere at gennemføre, hvis de nødvendige medarbejdere ikke kunne findes. I en kommune med både landbrug, handel, service og produktionsrelaterede virksomheder havde udfordringen derfor betydning på tværs af brancher, selv om undersøgelsen ikke dokumenterede ens problemer i alle sektorer.
At de deltagende virksomheder tilsammen stod for 12 procent af den private beskæftigelse, gav undersøgelsen en vis vægt i den lokale debat. Tallet viste samtidig, at den private arbejdsstyrke var større end den del, der var repræsenteret i undersøgelsen. For Guldborgsund Kommune blev opgaven derfor både at fastholde den forbedrede erhvervsservice og at understøtte indsatser, der kunne gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Budgetaftalen fastholdt virksomhedstiltrækning og erhvervsservice
Budgetaftalen for 2026 videreførte Guldborgsund Kommunes samarbejde med Business Lolland-Falster. Formålet var at tiltrække nye virksomheder og udvikle eksisterende virksomheder. Aftalen beskrev indsatsen som vigtig for jobskabelsen og for finansieringen af kommunens kernevelfærd. Den lokale betydning lå dermed ikke kun i flere virksomheder, men også i forventningen om, at et større og mere robust arbejdsmarked kunne styrke kommunens samlede indtægtsgrundlag.
Den forbedring af erhvervsservicen, som var prioriteret i budgettet for 2025, blev fastholdt. Det betød, at arbejdet med virksomhedernes oplevelse af kommunen fortsatte ind i 2026. Set i lyset af septemberundersøgelsen var forbindelsen direkte: Kommunen havde fået en måling, der viste større tilfredshed, men havde samtidig en opgave med at fastholde udviklingen og omsætte den til en stabil service for både eksisterende og nye virksomheder.
Budgetaftalen pegede også på flere udlagte erhvervsarealer i Guldborgsund Kommune. Der blev især lagt vægt på de motorvejsnære områder ved Nørre Alslev og Eskilstrup, hvor større virksomhedsetableringer var på vej. Placeringen tæt på motorvejen havde betydning for virksomheder, der var afhængige af transport, logistik og adgang til markeder uden for kommunen. Aftalen gjorde dog ikke nærmere rede for de enkelte virksomheders navne eller etableringernes samlede omfang.
Kommunen ønskede desuden at gøre det lettere for lokale virksomheder at byde på opgaver for Guldborgsund Kommune. Erhvervs- og Udviklingsudvalget skulle komme med et oplæg om virksomhedernes adgang til at handle med kommunen, mens kommunens udbudsportal til håndværkeropgaver skulle evalueres og eventuelt nytænkes. For lokale håndværksvirksomheder kunne arbejdet få betydning, fordi kommunale indkøb og byggeopgaver kunne blive mere tilgængelige, hvis information og udbudsprocesser blev gjort tydeligere.
Kommunens miljøopgaver krævede specialiserede medarbejdere
Den 29. september offentliggjorde Guldborgsund Kommune et stillingsopslag efter en miljømedarbejder med ansvar for virksomheder og landbrug. Opgaverne omfattede sagsbehandling, tilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser for flere typer virksomheder og landbrug. Stillingen omfattede også behandling af klagesager og aktindsigtsanmodninger, hvilket viste bredden i den kommunale myndighedsrolle over for erhvervslivet.
Miljøsagsbehandlingen havde direkte betydning for virksomheder, der skulle etablere sig, udvide produktionen eller ændre deres drift. Kommunens afgørelser og tilsyn satte rammerne for, hvordan virksomheder og landbrug kunne drive aktiviteter med miljøpåvirkning. For erhvervslivet var en tilstrækkelig bemanding derfor knyttet til både overholdelse af reglerne og tempoet i myndighedsbehandlingen.
Stillingen blev slået op på et tidspunkt, hvor virksomhederne i den lokale undersøgelse allerede havde peget på mangel på arbejdskraft. Rekrutteringsbehovet gjaldt dermed ikke alene private virksomheder. Guldborgsund Kommune skulle også tiltrække medarbejdere med faglige kompetencer inden for miljø, jura og offentlig sagsbehandling, hvis kommunens service over for virksomheder og landbrug skulle opretholdes.
Opslaget gav ikke oplysninger om antallet af sager, kommunens sagsbehandlingstider eller den forventede effekt af en ansættelse. Det var derfor ikke muligt at konkludere, at miljøområdet havde et generelt kapacitetsproblem. Det konkrete opslag dokumenterede imidlertid, at kommunen i september havde et behov for at styrke eller supplere bemandingen på et område, der havde direkte kontakt med lokale produktions- og landbrugsvirksomheder.
Erhvervsarealerne ved Nørre Alslev og Eskilstrup stod centralt i planerne
De motorvejsnære erhvervsområder ved Nørre Alslev og Eskilstrup blev i budgetaftalen fremhævet som områder med særlig udviklingsmæssig betydning. Guldborgsund Kommune havde allerede udlagt erhvervsarealer flere steder i kommunen, men aftalen prioriterede netop de to lokationer, fordi større virksomhedsetableringer var på vej. Det gav områderne en central placering i kommunens arbejde med at tiltrække virksomheder og skabe nye arbejdspladser.
For virksomheder var nærheden til motorvejen relevant af hensyn til varetransport, medarbejderpendling og kontakt til kunder og leverandører på Lolland-Falster, Sjælland og det øvrige Danmark. Den geografiske placering kunne dermed understøtte virksomheder med et større opland end det lokale marked. Budgetaftalen fastsatte dog ikke konkrete antal arbejdspladser, investeringer eller tidsplaner for de omtalte etableringer.
Kommunens erhvervsarealer var ikke et isoleret planlægningsspørgsmål. Hvis områderne skulle føre til nye etableringer, skulle arealerne forbindes med byggemodning, myndighedsbehandling, transportforhold og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Septemberundersøgelsen viste netop, at virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere fortsat var en begrænsning. Derfor var arealudlæg og arbejdsmarkedsindsats to sider af samme lokale udviklingsopgave.
Budgetaftalen beskrev virksomhedstiltrækning som en del af kommunens langsigtede arbejde. I september var der ikke offentliggjort tilstrækkelige oplysninger til at opgøre, hvor mange virksomheder der konkret var kommet til, eller hvor mange job de nævnte etableringer ville skabe. Den dokumenterede prioritering var i stedet, at Guldborgsund Kommune fortsatte arbejdet med at gøre de udlagte områder anvendelige og synlige for virksomheder, der søgte en placering tæt på den overordnede infrastruktur.
Lokale virksomheder skulle have bedre adgang til kommunale opgaver
Et andet spor i budgetaftalen handlede om lokale virksomheders adgang til at handle med Guldborgsund Kommune. Kommunen ønskede et stærkt lokalt erhvervsliv, der kunne byde konkurrencedygtigt på opgaver både i og uden for kommunen. Erhvervs- og Udviklingsudvalgets kommende oplæg skulle derfor se på, hvordan adgangen til kommunale indkøb kunne smidiggøres.
For lokale virksomheder var udbudsområdet vigtigt, fordi kommunens indkøb kunne give adgang til opgaver inden for blandt andet håndværk, service og vedligehold. Det var ikke det samme som en garanti for lokale kontrakter. Kommunen skulle fortsat følge gældende udbudsregler og vælge tilbud efter de fastsatte kriterier. Den politiske opgave var derfor at forbedre informationen og tilrettelæggelsen uden at tilsidesætte konkurrencen.
Den eksisterende udbudsportal til håndværkeropgaver skulle evalueres og eventuelt nytænkes. En ændring af portalen kunne få praktisk betydning for mindre virksomheder, som havde begrænsede administrative ressourcer og ikke fulgte kommunale udbud tæt. Bedre oversigter, tydeligere krav og mere tilgængelig kommunikation kunne gøre det lettere at opdage relevante opgaver, men budgetaftalen beskrev ikke, hvilke konkrete ændringer der skulle gennemføres.
Initiativet havde også en regional dimension. Når lokale virksomheder blev bedre i stand til at byde på kommunale opgaver, kunne det styrke deres referencegrundlag og konkurrenceevne uden for Guldborgsund Kommune. Den mulige effekt afhang dog af den senere politiske behandling og af, hvordan kommunen udformede løsningen. I september var der tale om en prioritering og et kommende arbejde, ikke om en færdig ny udbudsmodel.
Arbejdsmarkedet var fortsat afgørende for den lokale erhvervspolitik
September 2026 viste, at Guldborgsund Kommunes erhvervspolitik var tæt forbundet med arbejdsmarkedet. Virksomhedsundersøgelsen dokumenterede rekrutteringsproblemer, mens kommunens egne stillingsopslag viste, at kommunen også konkurrerede om specialiseret arbejdskraft. Samtidig skulle nye erhvervsarealer og virksomhedstiltrækning skabe grundlag for flere job. De tre forhold kunne derfor ikke behandles uafhængigt af hinanden.
Kommunens arbejde med erhvervsservice havde i den sammenhæng en praktisk funktion. Virksomhederne skulle kunne få svar på spørgsmål om etablering, miljøforhold, indkøb og udvikling, mens kommunen skulle kunne håndtere myndighedsopgaverne inden for de relevante fagområder. Den højere tilfredshed blandt de deltagende virksomheder var et positivt resultat, men den fortsatte arbejdskraftmangel viste, at god kommunal service ikke alene løste virksomhedernes bemandingsproblemer.
De konkrete prioriteringer i budgetaftalen pegede på en flerårig indsats snarere end en enkeltstående septemberbegivenhed. Samarbejdet med Business Lolland-Falster, fokus på Nørre Alslev og Eskilstrup samt arbejdet med kommunens udbudsportal skulle tilsammen styrke forbindelsen mellem kommunen og virksomhederne. Den faktiske virkning ville først kunne vurderes, når etableringer, udbud og beskæftigelse kunne opgøres på baggrund af gennemførte beslutninger.
Ved månedens udgang var det derfor de dokumenterede rammer, der stod klarest: Virksomhederne oplevede større tilfredshed med kommunen, arbejdskraftmanglen var fortsat en udfordring, erhvervsarealerne ved Nørre Alslev og Eskilstrup var prioriteret, og kommunen arbejdede videre med erhvervsservice og adgang til kommunale opgaver. September gav ikke grundlag for at opgøre en samlet erhvervseffekt, men den viste tydeligt, hvilke områder der var centrale for Guldborgsund Kommunes lokale erhvervsarbejde.
